”Gamle Odense i nye Odense” viser gamle bygninger, gader og pladser i de rammer, der eksisterer i nutidens Odense.

Herunder er vist et lille udpluk af bogens i alt 100 billedmanipulationer og den ledsagende tekst.

”Gamle Odense i nye Odense” er en ideel (jule-) gaveidé til enhver med interesse for Odenses fortid, nutid og fremtid, og bogen sætter ny standard for visuel formidling af byhistorie.

Da Odense Postkontor i 1983 blev opført i Dannebrogsgade, var der mange, der mindedes Nørrebro og ikke mindst de mange værtshuse, der lå i denne gade. De var ganske vist lukket få år forinden, men posthuset blev opført lige dér, hvor Nørrebro-turen begyndte. Det første værtshus lå således i denne hjørneejendom, navngivet Nørreport. Det var bedst kendt under navnet Gittes Bodega, og fra denne bodega kunne man fortsætte turen, rundt om hjørnet, til Syveren, Fatter Jahn, Broen, Schipka, Montmartra og Sprogø, og slutte den hos O. Assam på hjørnet af Nørrebro og Buchwaldsgade.

Fotomanipulation: 2015, Torben Madsen. Ældre foto: 1935, OBM.

Op til 1887 var hjørneejendommen ved Søndergade / Vestergade kun et-etages, og husets eneste butik var et bageri.

Fotomanipulation: 2015, Torben Madsen. Foto: ca. 1880, H. Lønborg, OBM.

Før 1935 var Graabrødre Passagen, den senere Jernbanegade, udstyret med to basarbygninger – populært kaldt ”De små sporvogne”.

Fotomanipulation: 2015, Torben Madsen. Ældre foto: 1934: H. Lønborg, OBM.

Indtil 1968 var der ikke langt mellem restauranten Hong Kong og Danmarks Nationalbank. Denne bank-filial åbnede første gang i 1901, og efter tiden i Overgade nr. 10 flyttede den ud i en ny bankbygning, opført ved Munkerisvej/Hjallesevej. Her fortsatte filialen indtil 1989.

Portåbningen til venstre for banken førte ind til Lotzes Gård og Have.

Fotomanipulation: 2015, Torben Madsen.

Initiativet til Fyens Forum kom fra en kreds af fynske gartnere, som ønskede at skabe et stort udstillings- og mødested, hvilket lykkedes til fulde. Fra åbningen i 1936 til afslutningen i 1978 var det her, odenseanere, fynboer og folk fra hele landet samledes til møder, stævner, udstillinger, forevisninger og koncerter.

Et flygtigt kik i de gamle aviser viser med al tydelighed mangfoldigheden af disse arrangementer. Det var eksempelvis her, man hentede rationeringskort under besættelsen, deltog i politiske møder og afgav sin stemme. Det var også stedet, hvor mere end 20.000 mennesker så filmen ”Windjammer” på dét, der i 1959 var Europas største filmlærred – 1143 biografgængere var der plads til ad gangen. Og det var her, man overværede BK Ringens første internationale boksestævne, beundrede skøjteløberne fra ”Holiday on Ice”, lod sig forarge eller begejstre over pornografiens frigivelse og lyttede til så forskellige kunstnere som Raquel Rastenni, Gustav Winckler, Louis Armstrong, Tommy Steele, Rolling Stones, The Who, Cliff Richard, Ivan Rebroff og Suzi Quatro.

Fotomanipulation: 2015, Torben Madsen. Ældre foto: Postkortfirmaet Rudolf Olsen, København, OBM.

I dag er det Vaffelbageriet, der frister de forbipasserende på hjørnet af Overgade og Claus Bergs Gade, men før 1935 var det Overgades Kaffehandel, der fristede sammesteds.

Bemærk teksten ”Mælkeforsyning” og ”Smør Udsalg” ved kældertrappen. Bemærk endvidere nabobutikken ”AKB Vin & Tobak”. I denne butik har man kunnet købe tobak siden 1874 og dermed længere end i nogen anden butik i byen. Fra 1964 til 1993 var det Henning Jensen, der langede røgtobakken over disken, og han blev efterfulgt af den nuværende ejer, Annelise Kirkegaard Bæk.

Ejendommen er fra dengang, Odense rangerede som landets største provinsby, nærmere bestemt 1857.

Fotomanipulation: 2015, Torben Madsen.

Indtil 1935 var Claus Bergs Gade – dengang Mellemstræde – ikke bredere, end den parallelle Møntestræde stadig er.

IG-Husets historie begynder den 14. september 1892. Den dag åbnede Johan Gerhardt Jacobsen, bedre kendt som I.G. Jacobsen, en godt 20 kvadratmeter stor manufakturhandel i Vestergade 16. Forretningen kaldte han for Odense Dampvæveri-Udsalg, og herfra solgte Jacobsen og hans hustru Louise alle ”Manufakturvarer, Nødvendighedsartikler og Smaating”. De solgte dem endda billigere end nogen anden, og det var der ifølge Jacobsen fire gode grunde til:

I 1911 flyttede Jacobsen forretningen til Vestergade nr. 18, og senere erhvervede han også numrene 20 til 28. I mellemtiden var sønnen Georg Frederik Jacobsen vendt hjem fra udlandet, og efter faderens død i 1912 videreførte han forretningen efter nye og moderne metoder. Ved 25 års-jubilæet var antallet af ekspedienter derfor vokset fra oprindeligt 3 til 38, og 20 år senere talte det samlede personale 127 personer. Samtidig var de oprindelige 20 kvadratmeter butiksareal vokset til at spænde over tre ejendomme, og forretningen var nu den største og mest moderne inden for manufakturbranchen – uden for hovedstaden. Man havde tilmed egne systuer og værksteder for fremstilling af mange varer inden for branchen.

Her ses butikken fra 1892 i omgivelser fra 2015.

Fotomanipulation: 2015, Torben Madsen. Ældre foto: 1915, OBM.