Fra 1100’tallet til 1905 lå Munke Mølle ved Bagåen, for enden af Munkemøllestræde. To år senere blev det kommunale elektricitetsværk bygget på omtrent samme grund – og året efter blev Bagåen opfyldt med jord. Bagåen løb fra den lille ø ved Havhesten, langs med den nordlige side af Filosofgangen, frem til møllen, gennem Eventyrhaven og hen til Albanibroen, hvor den løb sammen med Odense Å.
Gl. foto: Odense Bys Museer. © Forlaget OSEA.
Fra 1796 til 1914 gik odenseanerne i teatret i ”Odense Comediehus” på Sortebrødre Torv. Et af bysbørnene var H.C. Andersen, og han nøjedes ikke med at se på. Som 6-7-årig stod han selv på de skrå brædder – som statist.
Bygningen faldt i 1926, men først efter nogle år som auktionslokale og senere husvildebarak for ikke færre end 48 voksne og 55 børn.
I dag benyttes pladsen blandt andet til julemarked og ugentlig torvehandel.
Ældre fotos: H. Lønborg, OBM.
Bag ved H.C. Andersens Hus ligger Lotzes Have. Den blev anlagt imellem 1853 og 1855, efter at Gustav Lotze i 1852 havde købt Løveapoteket, som lå i Overgade. Apotekets store have blev efterhånden udvidet ved opkøb af en række naboejendomme, hvis haver blev lagt sammen til én stor apotekshave, som blev anlagt kunstfærdigt med bl.a. kunstigt anlagte klipper af tufsten, en grotte og en dam. Haven var desuden hjemsted for et stort et stort væksthus med krydder- og lægeurter fra hele verden. Plantedyrkningen blev senere udvidet ved køb af en gård ved Nyborgvej med 12 tønder land jord.
Efter Lotzes død i 1893 lå haven forsømt hen, indtil den i 1959 blev overtaget af Odense Kommune og åbnet som offentlig park. Kilde: Wikipedia.
Maleri af E. Rasmussen i 1889. © Forlaget OSEA.
Når H.C. Andersen besøgte sin fødeby, overnattede han ofte på Hotel Postgaarden. Fra begyndelsen af 1760-erne lå denne firefløjede ejendom dér, hvor Hans Mules Gade nu ligger.
I samme gård var der også beværtning, blandt andet restaurant Palmehaven og Postkroen. En overgang var der tillige rutebilstation bag ved hovedbygningen.
Ældre foto: 1941, H. Lykke, OBM.
I dag står der en buste af Morten Korch på hjørnet af Nedergade og Frue Kirkestræde, men i 1937 så det samme hjørne ud som vist på dette billede. Bemærk restauranten Bernina i nr. 13. Den var engang kendt som ”Dukkehjemmet”, formentlig fordi den bestod af flere små stuer. Senere blev stuerne slået sammen, og hvis man skal tro på annoncer for stedet, var det alle tiders sted at spise.
Bemærk hjørneejendommen ved siden af Tobaksboden. Til højre for entredøren ses et af de tidlige eksempler på påbudstavler i trafikken. Påbuddet gælder hestevogne, og teksten lyder ”Skridt om Hjørnet”.
Ældre foto: H. Lønborg, OBM.
