Over for Brockmann lå fra 1891 til 1983 et lige så kendt gå-i-byen-sted. Det var kendt som Industripalæet, og dets spændende historie fylder hele 20 sider i mine bøger om bylivet i det gamle Odense, herunder 3 sider om diskoteket Harlekin, der på en god aften kunne præstere en kø hen om hjørnet til Albanigade.
x-default
Fra 1853 lå dette hotel lige bag ved byens rådhus. Det var opført af gæstgiver Frederik Larsen, og derfor hed hotellet oprindeligt Larsen’s Hotel. I 1874 skiftede det navn til Brockmann’s Hotel efter den daværende ejer, Heinrich August Brockmann, og fra 1955 var det nok at sige Brockmann – eller Brockmann’s Restaurant. Hotelfunktionen stoppede nemlig samme år, og derefter var Brockmann udelukkende kendt som restaurant og forlystelsessted.
”Gamle Odense i nye Odense” viser gamle bygninger, gader og pladser i de rammer, der eksisterer i nutidens Odense.
Herunder er vist et lille udpluk af bogens i alt 100 billedmanipulationer og den ledsagende tekst.
”Gamle Odense i nye Odense” er en ideel (jule-) gaveidé til enhver med interesse for Odenses fortid, nutid og fremtid, og bogen sætter ny standard for visuel formidling af byhistorie.
Da Odense Postkontor i 1983 blev opført i Dannebrogsgade, var der mange, der mindedes Nørrebro og ikke mindst de mange værtshuse, der lå i denne gade. De var ganske vist lukket få år forinden, men posthuset blev opført lige dér, hvor Nørrebro-turen begyndte. Det første værtshus lå således i denne hjørneejendom, navngivet Nørreport. Det var bedst kendt under navnet Gittes Bodega, og fra denne bodega kunne man fortsætte turen, rundt om hjørnet, til Syveren, Fatter Jahn, Broen, Schipka, Montmartra og Sprogø, og slutte den hos O. Assam på hjørnet af Nørrebro og Buchwaldsgade.
Fotomanipulation: 2015, Torben Madsen. Ældre foto: 1935, OBM.
Op til 1887 var hjørneejendommen ved Søndergade / Vestergade kun et-etages, og husets eneste butik var et bageri.
Fotomanipulation: 2015, Torben Madsen. Foto: ca. 1880, H. Lønborg, OBM.
Før 1935 var Graabrødre Passagen, den senere Jernbanegade, udstyret med to basarbygninger – populært kaldt ”De små sporvogne”.
Fotomanipulation: 2015, Torben Madsen. Ældre foto: 1934: H. Lønborg, OBM.
Indtil 1968 var der ikke langt mellem restauranten Hong Kong og Danmarks Nationalbank. Denne bank-filial åbnede første gang i 1901, og efter tiden i Overgade nr. 10 flyttede den ud i en ny bankbygning, opført ved Munkerisvej/Hjallesevej. Her fortsatte filialen indtil 1989.
Portåbningen til venstre for banken førte ind til Lotzes Gård og Have.
Fotomanipulation: 2015, Torben Madsen.
Initiativet til Fyens Forum kom fra en kreds af fynske gartnere, som ønskede at skabe et stort udstillings- og mødested, hvilket lykkedes til fulde. Fra åbningen i 1936 til afslutningen i 1978 var det her, odenseanere, fynboer og folk fra hele landet samledes til møder, stævner, udstillinger, forevisninger og koncerter.
Et flygtigt kik i de gamle aviser viser med al tydelighed mangfoldigheden af disse arrangementer. Det var eksempelvis her, man hentede rationeringskort under besættelsen, deltog i politiske møder og afgav sin stemme. Det var også stedet, hvor mere end 20.000 mennesker så filmen ”Windjammer” på dét, der i 1959 var Europas største filmlærred – 1143 biografgængere var der plads til ad gangen. Og det var her, man overværede BK Ringens første internationale boksestævne, beundrede skøjteløberne fra ”Holiday on Ice”, lod sig forarge eller begejstre over pornografiens frigivelse og lyttede til så forskellige kunstnere som Raquel Rastenni, Gustav Winckler, Louis Armstrong, Tommy Steele, Rolling Stones, The Who, Cliff Richard, Ivan Rebroff og Suzi Quatro.
Fotomanipulation: 2015, Torben Madsen. Ældre foto: Postkortfirmaet Rudolf Olsen, København, OBM.
I dag er det Vaffelbageriet, der frister de forbipasserende på hjørnet af Overgade og Claus Bergs Gade, men før 1935 var det Overgades Kaffehandel, der fristede sammesteds.
Bemærk teksten ”Mælkeforsyning” og ”Smør Udsalg” ved kældertrappen. Bemærk endvidere nabobutikken ”AKB Vin & Tobak”. I denne butik har man kunnet købe tobak siden 1874 og dermed længere end i nogen anden butik i byen. Fra 1964 til 1993 var det Henning Jensen, der langede røgtobakken over disken, og han blev efterfulgt af den nuværende ejer, Annelise Kirkegaard Bæk.
Ejendommen er fra dengang, Odense rangerede som landets største provinsby, nærmere bestemt 1857.
Fotomanipulation: 2015, Torben Madsen.
Indtil 1935 var Claus Bergs Gade – dengang Mellemstræde – ikke bredere, end den parallelle Møntestræde stadig er.
IG-Husets historie begynder den 14. september 1892. Den dag åbnede Johan Gerhardt Jacobsen, bedre kendt som I.G. Jacobsen, en godt 20 kvadratmeter stor manufakturhandel i Vestergade 16. Forretningen kaldte han for Odense Dampvæveri-Udsalg, og herfra solgte Jacobsen og hans hustru Louise alle ”Manufakturvarer, Nødvendighedsartikler og Smaating”. De solgte dem endda billigere end nogen anden, og det var der ifølge Jacobsen fire gode grunde til:
I 1911 flyttede Jacobsen forretningen til Vestergade nr. 18, og senere erhvervede han også numrene 20 til 28. I mellemtiden var sønnen Georg Frederik Jacobsen vendt hjem fra udlandet, og efter faderens død i 1912 videreførte han forretningen efter nye og moderne metoder. Ved 25 års-jubilæet var antallet af ekspedienter derfor vokset fra oprindeligt 3 til 38, og 20 år senere talte det samlede personale 127 personer. Samtidig var de oprindelige 20 kvadratmeter butiksareal vokset til at spænde over tre ejendomme, og forretningen var nu den største og mest moderne inden for manufakturbranchen – uden for hovedstaden. Man havde tilmed egne systuer og værksteder for fremstilling af mange varer inden for branchen.
Her ses butikken fra 1892 i omgivelser fra 2015.
Fotomanipulation: 2015, Torben Madsen. Ældre foto: 1915, OBM.
Tænk engang, hvis man kunne stoppe op midt i gågaden og derpå bevæge sig mod Kongensgade gennem den samme Vestergade, som vore olde- eller tipoldeforældre gik gennem.
Ældre foto: ca. 1890, H. Hansen, Vestergade 36, OBM.
Mon ikke alle kan blive enige om, at Odense har et smukt rådhus, men før 1881 var byens rådhus knap så prangende.
Det gamle rådhus var først omtalt i 1480, og her ses det umiddelbart forinden nedrivningen i 1880.
Ældre foto: Lykke / Lønborg, OBM.
I 2016 får Odenses borgere en badeanstalt ved havnen. En sådan havde byen flere af for godt 100 år siden, blandt andet denne ved Odense Å. Den blev lukket i 1913 – af sundhedsmyndighederne.
Ældre foto: 1908, OBM.
Fra maj 1935 til december 1944 lå Danmarks højeste turistattraktion – Odins Taarn – på Bolbro Bakke.
Med sine 177 meter var dette tårn tillige Europas næsthøjeste, kun overgået af det 301 meter høje Eiffeltårn.
Det godt 2730 tons tunge tårn havde to platforme samt to ekspreselevatorer. Den nederste platform var anbragt 70 meter oppe, og her var der indret-tet en stor stjerneformet restaurant. Den øverste platform lå 140 meter oppe, svarende til 176 meter over havet, og herfra kunne man i klart vejr skue ud over hele Fyn. Fra øverste platform førte en vindeltrappe helt op i tårnets og Danmarks højest beliggende bar, Konkyliebaren.
Odins Taarn blev bombesprængt klokken 6:15 om morgenen den 14. december 1944, men mindet lever stadig – og det samme gør en 12 meter høj kopi af tårnet. I 2004 blev den rejst på samme sted, hvor det oprindelige tårn stod.
Kopien blev fremstillet af elever ved smedeafdelingen på Odense Tekniske Skole samt deres ledere, Svend Aage Larsen og Preben Liebmann Hansen.
Ældre foto: ca. 1940, OBM.
I 2020 skal der efter de foreløbige planer køre letbanetog på denne strækning. Det gjorde der også fra 1911 til 1952. Dengang hed de blot sporvogne.
Opførelsen af Odense Banegård Center kostede ikke blot mange huse livet; Ålykkegade forsvandt også. Dens udmunding i Østre Stationsvej ses lige til venstre for sporvognene.
I den modsatte ende af Ålykkegade, bagved den nyere cykelparkering, ligger det eneste hus, der overlevede banegårdsbyggeriet. Det har nu adresse i Adamsgade frem for i Ålykkegade.
Ældre foto: 1912, H. Lønborg, OBM.
Fra 1908 til 1925, da Mageløs blev anlagt, lå Fyns Venstreblads redaktion og ekspedition i Vestergade nr. 66.
Efter anlæggelsen af Mageløs flyttede Fyns Venstreblad ind oven over naboen til venstre, St. Knuds Café og Conditori.
Ældre foto: 1914, OBM.
Fra 1840 til 1932 var picnic-pladsen ved Carlslund et populært mødested.
På en god dag kom der 3-4.000 odenseanere, og mange af dem besøgte pavillonen på dette foto. Især de danseglade. Foran pavillonen var der nemlig en danseestrade på 815 kvadratmeter.
I dag er samme plads pyntet med et 45 meter langt bøgeblad i stål – og dansen rykket til det snart genopbyggede Carlslund
Ældre foto: 1907, Verdenspostforeningen, OBM.
I 1874 bredte der sig en duft af humle fra området mellem Filosofgangen og den senere Mageløs. Duften stammede fra Aktiebryggeriet Odense, som 60 år senere blev opkøbt af Albani Bryggerierne.
Gl. foto: Odense Bys Museer. © Forlaget OSEA.
Fra 1796 til 1914 gik odenseanerne i teatret i ”Odense Comediehus” på Sortebrødre Torv. Et af bysbørnene var H.C. Andersen, og han nøjedes ikke med at se på. Som 6-7-årig stod han selv på de skrå brædder – som statist.
Bygningen faldt i 1926, men først efter nogle år som auktionslokale og senere husvildebarak for ikke færre end 48 voksne og 55 børn.
I dag benyttes pladsen blandt andet til julemarked og ugentlig torvehandel.
Ældre fotos: H. Lønborg, OBM.
Bag ved H.C. Andersens Hus ligger Lotzes Have. Den blev anlagt imellem 1853 og 1855, efter at Gustav Lotze i 1852 havde købt Løveapoteket, som lå i Overgade. Apotekets store have blev efterhånden udvidet ved opkøb af en række naboejendomme, hvis haver blev lagt sammen til én stor apotekshave, som blev anlagt kunstfærdigt med bl.a. kunstigt anlagte klipper af tufsten, en grotte og en dam. Haven var desuden hjemsted for et stort et stort væksthus med krydder- og lægeurter fra hele verden. Plantedyrkningen blev senere udvidet ved køb af en gård ved Nyborgvej med 12 tønder land jord.
Efter Lotzes død i 1893 lå haven forsømt hen, indtil den i 1959 blev overtaget af Odense Kommune og åbnet som offentlig park. Kilde: Wikipedia.
Maleri af E. Rasmussen i 1889. © Forlaget OSEA.
Når H.C. Andersen besøgte sin fødeby, overnattede han ofte på Hotel Postgaarden. Fra begyndelsen af 1760-erne lå denne firefløjede ejendom dér, hvor Hans Mules Gade nu ligger.
I samme gård var der også beværtning, blandt andet restaurant Palmehaven og Postkroen. En overgang var der tillige rutebilstation bag ved hovedbygningen.
Ældre foto: 1941, H. Lykke, OBM.
I dag står der en buste af Morten Korch på hjørnet af Nedergade og Frue Kirkestræde, men i 1937 så det samme hjørne ud som vist på dette billede. Bemærk restauranten Bernina i nr. 13. Den var engang kendt som ”Dukkehjemmet”, formentlig fordi den bestod af flere små stuer. Senere blev stuerne slået sammen, og hvis man skal tro på annoncer for stedet, var det alle tiders sted at spise.
Bemærk hjørneejendommen ved siden af Tobaksboden. Til højre for entredøren ses et af de tidlige eksempler på påbudstavler i trafikken. Påbuddet gælder hestevogne, og teksten lyder ”Skridt om Hjørnet”.
Ældre foto: H. Lønborg, OBM.
I bogserien ”I byen i Odense, 1950-1980” genopfrisker bylivshistorikeren Torben Madsen minderne om de steder, hvor vi engang slog os løs, mødte nye venner og kærester, lyttede til pop, pigtråd og velkendte evergreens, svang os på dansegulvet, nød en god middag, slappede af med en fyraftensbajer eller betroede vores sorger og glæder til hvem, der gad lytte. Kort sagt: De steder, vi gik ind, når vi gik ud.
Tidsrejserne omfatter kun de steder, der eksisterede mellem 1950 og 1980. Til gengæld beskrives de fra deres første åbningsdag til lukning eller nuværende status.
Køb bøgerne hos din boghandler. Vejl. pris kr. 200,-
